Vinni Gren Bonde

Noget er løftet eller taget væk fra mig
op ad mig
Noget vægt mangler
Den der giver trygheden,
varmen og stabiliteten
Ligevægten

Det lå ovenpå mig og er nu borte
Væk
Jeg ved ikke hvad det er,
hvor det er
Om det kommer igen,
eller hvorfor det er borte
Jeg ved ikke hvem der har taget det fra mig

Jeg ser en stor og rolig hånd med lang arm
Den kommer over mig, dykker ned i vandet, hvori jeg svømmer
Jeg er en hvid fisk
Lille, livlig, ren og smuk
Hånden tager noget sort og rødt plastiskagtigt væk,
som var over mig
Der er et håndtag i plastisktingen
og hånden tager roligt og langsomt om håndtaget og trækker / løfter det op af vandet

Tilbage er jeg
Uden en skræmme på mig
Skindet er intakt

Jeg kigger forundret op –
op efter det som blev fjernet og undrer mig, hvor det er henne?
Jeg er helt lille og spæd
– alene
Ingen andre fisk er i nærheden

Med stumme spørgende øjne,
ser jeg at plastiktingen er væk
og at lyset derfor trænger igennem
og solens stråler rammer vandet over mig

Jeg undrer mig
Vælger at vende mig rundt og svømme bort,
dybt langt ned i havet og væk fra det tabte

Jeg kommer dybere og dybere ned
Her er mørkt, koldere,
men her er rart, hemmeligt og stille
Velkendt

Jeg gemmer mig bag tang
Grønt og friskt tang, som svajer fra side til side,
lige så stille og roligt
Det er nærmest meditativt at kigge på

Alle bladene er bølget i kanten
svajer så smukt med vandet kælende om sig
De danser sammen – vandet og tangplanterne
Jeg ser på
og mærker tangents rytmiske bevægelser kærtegne min glatte perlemorshvide hud

Min bagkrop logrer,
som en hund gør med sin hale
Jeg er ikke specielt glad
jeg er ikke ked af det
Jeg er bare
i total harmoni
i samklang med havet, muslingerne og tangplanterne

Her hviler jeg
mellem tangplanter
Som på lur,
men i hvil
Omgivet af en dyne af venlige, bløde, dansende tangplanter

Jeg er bare en del af det hele
Jeg tænker ikke over det
jeg mærker ingen følelser
jeg er bare

Her er ingen lyde
her er totalt stille
Havbundens musik er stilhedens symfoni
det er som at høre lyden af engle

Jeg er nu en havfrue
Mit skind skinner og farverne veksler
grå, hvid, lyserød, blå, pink, grøn
Jeg er gudinde smuk,
med lange rolige bevægelser

Jeg svømmer frem
fremad
Langt gyldenrødt bølgende hår
Jeg er sart og huden på min krop foroven er helt lys
glat

Jeg smiler ikke
er ikke sur
Jeg er bare
Alene

pludseligt svømmende frem af en tangplante
Jeg laver bevægelser med armene,
som i en smuk slørdans
Jeg nyder vandets kælen på mine arme og krop,
når jeg bevæger mig graciøst og yndefuldt
Jeg er lidt melankolsk at se på
Jeg føler intet
jeg er

Jeg svømmer mod lyset
hastigt,
med armene ned langs siden
Bruger min bagkrop
bevæger den hastigt frem og tilbage, så jeg bliver skudt hastigt frem
Op op op,
op til lyset
solen

Som en delfin – springer jeg op ad vandet med stor kraft
Jeg vil op til lyset
og er som drevet

I et stort kraftfuldt spring,
kommer jeg op af havet,
højt op i luften
Laver et storslået og veldrejet loop i luften

En stribe af vand følger med mig rundt og slipper min hale
Jeg lander blidt på vandoverfladen
Her ligger jeg uden at synke,
på maven
Solen skinner på mig
mine øjne er store
Jeg kigger ind mod land,
ind på strandbredden
Der er øde, smukt, sand
Her på vandoverfladen ligger jeg
Jeg bliver drevet ind på land
Jeg ligger her på strandbredden,
her ligger jeg og fryser

Mit skind er sandet til
og jeg kan ikke rejse mig,
for jeg har ingen ben
Jeg er havfrue,
jeg kan ikke gå

Jeg ligger fortvivlet og hjælpeløs
Jeg græder
jeg er alene

Langt langt borte i horisonten – i klitterne – kan jeg skimte mennesker
Nogle af dem er på vej til mig
Der går lidt tid
Nu kan jeg se 3 skikkelser
Først min mor – til venstre,
til højre for hende går min far
De er så unge og smukke

Bagved min fars bukseben,
kigger en meget genert, køn lille dreng frem
Det er min storebror
han er knapt 4 år
Min mor er den smukkeste
hun stråler af lykke
Hun er slank, høj og har en blomstret sommerkjole på
Min far ser lidt fraværende og betuttet ud
han holder en trækvogn i hånden

Min mor rækker ud efter mig,
kalder mig smukke lille skat
Sammen løfter de mig op på trækvognen
Jeg har ingen ben og kan ikke gå

Her sidder jeg
og sammen trækker de mig væk fra havet,
mod klitterne

Min storebror er genert men spændt og begejstret
Han omfavner mig og kysser min kind – og vi griner
De har hjulpet mig!
De trækker mig gennem livet

Tilbage på strandbredden ligger min fiskeunderkrop
Min overkrop står på vognen,
som min mor og far trækker
Sådan kom jeg til Verden