Vinni Gren Bonde

Vinni's Verden

D-mol

leave a comment »

Jeg vender mig om på siden,
så jeg bedre kan nå himlen.
Den er lige her,
hvor sorgen ender.

Når al lyd forstummer
og indre tale omsider ophører,
daler fred ned i begyndelsens dyb
og spreder ringe i vandet.

Vandet er tørt og blødt.
Øjet vådt og hårdt.
Min elskede har lange arme,
der omfavner mere end tanker rummer.

Jeg kører i en D-mol,
mens himlen skifter farve.
Naboen slukker natlampen,
og jeg bliver hul i hjertet.

Må endelsen ligne begyndelsen,
så jeg ved jeg er i havn.
Må alle venner skilles,
så de kan møde gensynets glæde.

Liv har ingen figur,
alligevel er det godt skåret.
Mine tårer er salte,
drypper ned og giver kødet smag.

1408863_33705466


Discover more from Vinni Gren Bonde

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Written by Vinni Gren Bonde

juli 8, 2013 hos 23:04

Lagt i Blog

Tagged with , ,

Skriv en kommentar