Vinni Gren Bonde

Vinni's Verden

I dag er det Edward Snowdens fødselsdag

with one comment

Tillykke, Edward. Tak for dit gode og vigtige arbejde.


Discover more from Vinni Gren Bonde

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Written by Vinni Gren Bonde

juni 21, 2015 hos 12:00

En kommentar

Subscribe to comments with RSS.

  1. Som almindelig bonde, kan det være svært at overskue verdensmagthavernes skakspil, med hele verden som spillebræt.
    Vi vil så gerne høre sandheden. Nogle betaler en uhyggelig høj pris for det.

    Hele verden ender nemt som offer, når sandheden forvanskes. Her er det først og fremmest ofrene i krigszonerne, som rammes i bogstaveligste forstand. Og så er der alle dem indimellem, og det som på et tidspunkt vedrører os alle. Fordi vi skal forholde os til en verden, som vi måske ikke synes om.

    Vi skal aldrig acceptere magtmisbrug, og manipulation af “sandheden” som et nødvendigt onde – og endnu mindre med selviske og onde hensigter. Så ender man med skyklapper på. Man kunne frygte, at det lige præcis er hvad der (ofte) sker i de politiske arenaer. Politisk magtmisbrug, vil altid være farligt. Især når det handler om at “farve” en verden, som ikke har noget med virkeligheden at gøre. Vi ser det tydeligt på “egen jord”, når DF stormer frem på et inhumant og fremmedhadsk grundlag, hvor de høster flest stemmer i provinsen, på et billede som de har “malet” af Hovedstaden. Et billede hvor de gerne vil fremstille området som et sted, hvor vi ikke tør gå ud ad døren, fordi vi bliver overstrømmet af folk i burkaer, og 2. generations bander, som slår løs på alt og alle ved højlys dag. Ja, vi har nogle udfordringer med nogle enkelte grupper i minoritetsgruppen – men de adskiller sig ikke fra de udfordringer, som vi har med tilsvarende flere generations danskere, der i deres ungdoms vold ikke forstår at indgå i samfundets spilleregler. Så lad os dog sætte ind, for at gøre spillereglerne tydelige, og indlære en acceptabel adfærd. Sanktioner har det med at fejle (hvis de står alene). I hele denne debat, er problemets kerne forvansket. Også når det vedrører beklædning. Et tørklæde og en burka, kan ligefrem virke frigørende for kvinderne, så længe det er deres eget valg. De undgår at skulle forholde sig til verden, som et seksuelt objekt. Hvad der sker inden for hjemmets 4 vægge, skal selvfølgelig overholde de menneskerettigheder, som vores grundlov bygger på. Undertrykkelse, vold med mere er ikke acceptabelt. Men det er et forbud imod tørklæder, burkaer og hættetrøjer heller ikke. Fordi det træder ind over menneskets frihed og ret til at vælge selv.

    Nogle gange, mener jeg nu godt at man kan “forsvare”, at noget skjules – fx. hvis det kan skabe større grobund for forvirring, og forvanskning af sagens kerne, så det yder mere skade end gavn, at dele alle informationer helt ned i detaljen. Det sker hele tiden i vores hverdag. Fx. i virksomheden hvor vi arbejder, eller helt nede på mikro niveau, når mor og far skal skilles. Så gavner det jo ikke børnene, at blive overøst med viden og detaljer om årsagerne. osv-osv.

    Så ja, Snowdens handlinger er vigtige, fordi vi lever med en verdensomspændt presse i Vesten, der udspringer samme sted fra (Reuters), og som bringer de samme 5 nyheder i hele Vesten hver dag. Renvasket (og forvasket!), som dit billede meget fint illustrerer. Det må vi ikke lade os afspise med. Det er jo skjult diktatur, forstået på den måde, at kun en version af verdens gang, er tilladt.
    Hvad pressen (og alle andre medier) dog også bør – og skal – huske er, at de har et meget stort moralsk og etisk ansvar for hvilke nyheder, som de bør bringe eller ej. Der lakker det – set med mine øjne – gevaldigt mod enden!

    CC

    juni 22, 2015 at 12:14


Skriv en kommentar