Vinni Gren Bonde

Regnen skyller savnet væk,
som vand skyller sæbe af krop.

Giv mig af din blomst, min veninde
– strål på mig med dine øjne.

Jeg tror hun løber ind i marken,
og gemmer sig i de høje strå.
Her kan ingen finde hende,
her har ingen forventninger til hende.

Han sang bedst i modvind,
så klarest i gråvejr.
Så snart der atter var ro
– fik sjælen ondt.

Skyer bevæger sig i forskellige tempi,
danner visuelle himmelske lydtapeter.
Hitler kiggede også på skyer,
han så bare nok noget andet end os.

Jeg synger bedst i stille vejr,
hvor øjnene stilles på uendeligt.
Kram mig hårdt, så jeg kan mærke dig
– længslen og mig.