Flere mandlige pædagoger, tak!
Hvis vi skal til at tælle på fingre, og have en mere 50 / 50 kønsbesætning, bør vi også se på en enorm mangelvare: Mandlige pædagoger! Som ingen tør ansætte længere. Som der er stort behov for, så perle-plade-trancen kan få et bredere pædagogisk tilbud. Måske er der i virkeligheden så få mandlige pædagoger i dag, fordi mænd ikke længere tør søge stillingen. Fordi vi som samfund har skabt en frygt, et indre monster. Det bør der gøres noget ved – og det er mere presserende end direktør-snakken.
Kvoter – derimod – bør vi holde os fra. Hvem fanden gider at have et kvote-job? Det bliver da nutidens dum-i-arbejde.
Måske er der færre kvinder end mænd, som ønsker et direktørjob. Har vi overvejet det? Eller måske skyldes de markant færre kvinder i direktørsædet de mange små pikke i jakkesæts på bestyrelsesposterne, som bevidst undlader at ansætte kvinder? Måske er det dem, vi bør gør noget ved.
Hvis det er vigtigt at få et højere antal af kvindelige direktører, hvad så med at sørge for flere mandlige sekretærer, receptionister, kaffe-damer m/k etc. Nåh, det handler ikke om det? Hvad handler det så om? At vi antager et direktørjob er mest attraktivt, og derfor skal der være plads til flere kvinder. Hvad med homoseksuelle, brune og handicappede?
Uanset hvad, så synes jeg vi skal have flere mandlige pædagoger, det er langt vigtigere at kigge på og få gjort noget ved, nu. Der er simpelthen for meget østrogen i børnehaverne. Og vore børn mangler mænd!
Discover more from Vinni Gren Bonde
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Vinni Gren Bonde 
Enig(!)
1) Gik selv bevidst efter et sted med flere mandlige pædagoger, da jeg skulle finde den rette børnehave til mit barn. Ud af 8 ansatte, var 3 af dem mænd, med vidt forskellige interesser/kompetencer; og dermed et bredspektret billede af hvad det vil sige at være MAND. Én var meget aktiv med en fodbold og kunne nogle forskellige tricks (stærk som en klippe og samtidig meget mild og smilende), en anden en ørn til at tegne og pædagog til fingerspidserne som lige gav børnene 15 minutters ro til at lægge sig på gulvet til tonerne fra et klaver, imens den tredje var lidt af en skovmand der slap ungerne løs i skoven og ellers ind i mellem glemte de pædagogisk korrekte replikker.
2) Der er noget om snakken med kønspolitikken. Selvfølgelig skal den bedste kandidat have jobbet mand/kvinde, og uagtet at bestyrelsen helst gerne hyrer nogle spejlbilleder af sig selv (mænd) til direktørstolen. Debatten er dog mere nuanceret end som så, idet man igennem tiderne har set jobbet gå til den mindst kvalificerede Mand. Det er dét som der skal rykkes ved. At man er ligeværdig uanset køn, hudfarve, seksualitet eller kørestol.
Jeg er overbevist om at mange kvinder selv fravælger at søge direktørstolen. Ikke fordi at de ikke har evnerne eller lysten. Det er de kvinder, som ikke har brug for mere ansvar på grund af det overhængende ansvar som mange har (på)taget (sig) i privaten med deres familie.
Super refleksion med flere mænd på assistentposter m.m. (det piner mig at skulle skrive det med s; for det hedder guddødemig ikke refleksere!) Det kan også rykke ved nogle arketypiske (heteronormative) opfattelser.
Vi har altså stadig nogle mål at sigte efter i kønsdebatten og kampen for ligestilling. Det er godt at tage fat i emnet, og rette ind, så vi ikke får skævvredet hele processen med kvoter-mig-her-og-der.
CC
april 4, 2017 at 15:53