Vinni Gren Bonde

Al snak om, at kun hver ottende direktør i Danmark er en kvinde, forstår jeg ikke.

Naturligvis er det til hver en tid den bedst egnede kandidat, som bør ansættes. Uanset hudfarve eller køn. Det bør (!) handle udlukkende om kvalifikationer.

Hvis vi skal til at tælle på fingre, og have en mere 50 / 50 kønsbesætning, bør vi også se på en enorm mangelvare: Mandlige pædagoger! Som ingen tør ansætte længere. Som der er stort behov for, så perle-plade-trancen kan få et bredere pædagogisk tilbud. Måske er der i virkeligheden så få mandlige pædagoger i dag, fordi mænd ikke længere tør søge stillingen. Fordi vi som samfund har skabt en frygt, et indre monster. Det bør der gøres noget ved – og det er mere presserende end direktør-snakken.

Kvoter – derimod – bør vi holde os fra. Hvem fanden gider at have et kvote-job? Det bliver da nutidens dum-i-arbejde.

Let the best (wo)man win. Hvor svært kan det være?

Måske er der færre kvinder end mænd, som ønsker et direktørjob. Har vi overvejet det? Eller måske skyldes de markant færre kvinder i direktørsædet de mange små pikke i jakkesæts på bestyrelsesposterne, som bevidst undlader at ansætte kvinder? Måske er det dem, vi bør gør noget ved.

Hvis det er vigtigt at få et højere antal af kvindelige direktører, hvad så med at sørge for flere mandlige sekretærer, receptionister, kaffe-damer m/k etc. Nåh, det handler ikke om det? Hvad handler det så om? At vi antager et direktørjob er mest attraktivt, og derfor skal der være plads til flere kvinder. Hvad med homoseksuelle, brune og handicappede?

Inden vi tager snakken, skal vi måske kigge på, hvad det her i virkeligheden handler om?

Uanset hvad, så synes jeg vi skal have flere mandlige pædagoger, det er langt vigtigere at kigge på og få gjort noget ved, nu. Der er simpelthen for meget østrogen i børnehaverne. Og vore børn mangler mænd!