De små ting
Det er de små ting,
der gør det.
De små “usynlige” hverdags-sysler,
som åbner og gør godt.
Duften af Irmas nougat-stænger,
og espresso
mens jeg lytter til jazzen
og leder efter en lilla cardigan på nettet.
Måden vinden får fat i mit hår,
når jeg slentrer ned til de islandske heste,
som står på marken overfor min nabo
– der også ror havkajak.
Det er de to sekunder ekstra,
hvor en fremmed fastholder smilet i øjnene.
Når Morten klapper mig i rumpen,
mens jeg laver dagens bearnaise-sauce.
Det er måden jeg skærer grøntsagerne ud på,
en velsignet mad.
Fjordvandet, der kærtegner min krop.
Fryd over det kuperede landskab, hvor jeg bor.
Ak, det er bare at sidde i sofaen
og kigge ud af vinduet.
På haven
– søen, og hønsene der går rundt.
Her finder jeg glæden,
roen
og altets eksistens.
Det er magisk.

Discover more from Vinni Gren Bonde
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Skriv en kommentar