Når værdier klinger hult
Vi kan leve et værdibaseret liv
og have nok så mange ideologier og spirituelle overbygninger,
om det ikke gror på en bund af kærlighed,
er det intet værd.
Vi kan donere penge til fattige,
dele julekurve ud til voldsramte mødre og køre i Tesla.
Ser vi ned på de, som ikke gør,
har vi intet vundet og intet fattet.
Biodynamiske rødvine
lysterapi og træning.
Hvis vi skuler til de, som ryger og har lyst til røde pølser,
er det vi gør blot overfladebehandling.
Hyklerisk, umodent og lavt udviklet.
Kærlighed er rummelighed uden fordømmelse.
Ej det samme, som at være alt-accepterende i enhver situation.
Dannelse er vigtigere end uddannelse.
Indsigt er at vide, hvornår man skal lukke røven.

Discover more from Vinni Gren Bonde
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Skriv en kommentar