At bringe lys i mørket
AF CLAUS HERSKIND HOULBERG
MØRKE er fravær af lys. Vi er stjerne-mennesker, der kommet til Jorden for at bringe lyset til den, ikke for at bekæmpe mørket. Det er en misforståelse at tro, at man kan bede mørket om at forsvinde … men man kan selv bringe LYS.
Åndeligt arbejde er at bringe lyset, hvor det trænges mest. Det er et indre arbejde, der ikke gør meget væsen af sig i den ydre verden. De indre lysarbejdere kan faktisk være ret kedelige og anonyme i gadebilledet.MAN SKABER ikke forvandling af vor tid ved at kæmpe med den eksisterende virkelighed. Man må skabe en ny situation, der gør det eksisterende forældet.
Man må i en vis forstand overstråle det mangelfulde med noget bedre.Vi er skabende væsner. Så i stedet for at fordybe os i, hvad der er galt i vor tid, så vil det være mere konstruktivt at bringe det, der mangler. Dette kaldes tjenestearbejde, for en tjener bringer det, der mangler.
Al forvandling sker indefra og ud. Den ydre verden er en manifestation, dvs. et RESULTAT af vores indre. Ved at forvandle vores indre, vil den ydre verden automatisk begynde at ændre sig … ikke hurtigt, men effektivt … hvilke unge, utålmodige sjæle kan have svært ved at fatte.

Discover more from Vinni Gren Bonde
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Skriv en kommentar