Vinni Gren Bonde

For mange år siden havde jeg en veninde (vi kalder hende Tina). Vi sås ofte, og vores venskab var præget af latter, hygge og vidensudveksling. Af og til mødtes vi med vore respektive familier.

Tina fortalte mig på et tidspunkt, at hun betragtede mig og min familie som hendes selvvalgte familie. Hun havde ikke meget familie og svigerfamilie, og de få hun havde var der et anstrengt forhold til. Hun ønskede at trække os endnu tættere på, vi skulle holde fælles-middage, jul og fødselsdage sammen. Hun foreslog vi skulle have geder sammen, rejse på ferier sammen, og i det hele taget: Være familie.

Morten og jeg følte et sært stramt greb, ved informationen om at vi var selvvalgt familie. Jeg elskede Tina, men selvvalgt familie ligefrem? Kunne vi ikke bare være veninder? Morten og jeg netop i færd med at vikle os ud (udvikling) af vore indviklede familier. Det sidste vi havde brug for, var at vikle os ind i en ny familie. Vi var i færd med at vinke farvel til Cirkus Familie og goddag til det langsomme liv.

Jeg var stressramt og vores ene datter var alvorligt syg. Vi skar ind til den absolutte ro. Tinas udmelding var i den grad en klam klud i fjæset på os. Vi have ingen kontrakt indgået om at være hendes selvvalgte familie, og ved ikke hvorfor hun så om som dette. Vi havde intet sagt om, at vi ønskede den slags. Vi havde tværtom foralt om vores familie-udvikling, vores skæren alt overflødigt fra og leve langsomt.

Ordet selvvalgt består af selv + valgt. Morten og jeg havde ikke selv valgt. Tina alene havde valgt, og havde ved sin udmelding trukket dette valg ned over hovederne på os, og derved sat os i gæld. Bang! Værsgo´at agér min selvvalgte familie, for nu er det meldt ud. Hun havde bare glemt at spørge om vi ville.

Hvad lå der i øvrigt af forventninger og forpligtelser i rollen som selvvalgt familie – set med Tinas øjne? Det meldte historien intet om. Vi kunne kun gætte og gisne, og mærke ubehagelige forventninger.

Tina ville holde jul med os, hendes mand og fire børn – samt os med vores fem børn. Jeg fortalte at vi holdt jul for os selv. Så ville hun have vi skulle købe julegaver til hinanden, og børnene. Jeg fortalte Tina, at vi havde en holdning til den slags. Vi var ikke på gave med nogen. Kun vore børn fik gaver.

Hun blev meget skuffet. Venskabet løb ud i sandet. To forskellige verdner, som Casper siger i ‘Klovn’.

Vi er tilbage til den med, at man ikke kan få en gulerod til at være en broccoli – uanset, hvor meget man ønsker den skal være en broccoli. Tina ønskede vi skulle være noget for hinanden, som vi ikke ville.

Vi kan ikke gå rundt og gældsætte hinanden, bare fordi vi vil lege noget de andre ikke ønsker at lege.