Vinni Gren Bonde

Vinni's Verden

Status på livet uden shampoo (og samtlige andre hårprodukter)

leave a comment »

For 19 dage siden vaskede jeg mit hår for sidste gang med shampoo (og samtlige andre slags hårprodukter), i ønsket om at eliminere brug af kemikalier og få et sundere hår.

Siden da har jeg kun vasket håret i vand. Koldt vand.

Status på den shampoo-fri livsstil

Som jeg skrev (læs her!) kunne jeg af gode grunde ikke vide, om det ville være en blivende ting – det der’sns hårprodukt-fri livsstil. Det måtte komme an på en prøve. Derfor ville jeg give det 30 dage.

Jeg kan sige allerede nu: Der er no way back! Efter 19 dage er mit hår allerede tilvænnet, og det er så blødt og rent. Jeg vasker det kun i koldt vand.

MEN DET ER SLET IKKE DET BEDSTE: Det bedste er, at mit hår har ændret sig! Det krøller som bar pokker. Jeg har altid haft fald og krøl i underhåret – og fordi det ikke hang sammen, så redte jeg det ud. Med det resultat at det krusede bag i. Men det krøller altså mere nu, sådan all over agtigt.

Kemikalierne i de ellers ‘sunde’ hårprodukter jeg brugte, har åbenbart ødelagt den naturlige hårstruktur. Det er værd at tænke over.

Den daglige hårrutine

  1. Jeg masserer hovedbunden i fem minutter med fingerspidserne.
  2. Så reder jeg mit hår. Først med en bambusbørste og herefter meget grundigt med en svinehårsbørste. Sidste trækker sebum fra hovedbunden ud i håret, så håret coates med kroppens egen hårkur og tilfører nærring og fugt, og samtidig bliver hovedbunden ren.
  3. Hvis jeg synes håret trænger til en vask, så går jeg i bad og vasker hår – i koldt vand. Jeg bruger igen fingerspidserne til at gnubbe grundigt i hovedbunden. Jeg bruger nok 3-4 minutter på det.

    Hvis jeg ikke vasker hår, så går jeg bare i bad med en badehætte på. Bagefter gør jeg håret godt fugtigt med en ‘blomsterforstøver’ med almindeligt vand i. Krammer håret – voila!

    Slut!

Frihed at leve uden hårprodukter – og at leve med lækkert hår

Jeg oplever en kæmpe frihed ved at leve mit live uden hverken hårprodukter eller hudplejeprodukter. At blive ren og komme i tøjet er hurtigere, nemmere og billigere – foruden både hud og hår har det bedre. Er sundere. Og det er resten organismen også.

Det er kort sagt en enorm lettelse at komme af med alt det unødige støj, alt det gejl. Hvor ville jeg ønske, at jeg havde gjort det for flere årti siden.

Når jeg i dag går ind i en Matas, tænker jeg hver gang: Der er vitterligt intet her jeg kan bruge. Jo, vatrondellerne og én enkelt mascara. Men hverken hårprodukter, hudpleje, solcremer eller parfumer.

Jeg kommer med en update igen, når der er gået et godt stykke tid.


Discover more from Vinni Gren Bonde

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Written by Vinni Gren Bonde

juli 28, 2025 hos 14:29

Skriv en kommentar