Har vi meldt os ind i tiden?
Tiden flyver afsted.
Skal vi flyve med?
Måske overhale den,
så den ikke tager styringen?
Eller trække os
så den kan suse forbi
og vi kan leve i inderbanen
dér, hvor der er tid
til at tage den med ro.
Tid nok.
Tid,
til at flyve omkring,
uden at følge efter tiden.
Bare lade tiden være
køre sit eget løb
sejle i egen sø.
Lade den fare.
Måske ophører tiden en dag.
Måske eksisterer den slet ikke.
Det er en slags indbildning.
Måske kan vi melde os ud af den.
Har vi overhovedet meldt os ind i den?
Måske finder vi svaret
i en tidslomme.

Discover more from Vinni Gren Bonde
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Skriv en kommentar