Bænk
Jeg har noget med bænke.
Tomme bænke
eller bænke med mennesker på.
En tom bænk signalerer alt det verden ikke gør:
Ro, venten, god tid,
en mulighed for at slappe af,
betragte de forbipasserende
eller omgivelserne,
hvile,
masser af tid
al
tid.
En bænk med mennesker på signalerer hygge
– og ophold.
Pause.
Eller venten.
En bænk i parken
i byen
på stationen.
En slagbænk i køkkenet
eller i gangen.
Bænke minder mig om at være barn
og voksen på samme tid.

Discover more from Vinni Gren Bonde
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
Skriv en kommentar