Vinni Gren Bonde

Jeg går på bare tæer
på brosten gennem Stockholms gader.
Når jeg vågner
er du lige ved siden af mig.

Du sover endnu.

Solen trænger igennem de lyse gardiner
og fanger dit lyse skæg,
så det ligner en gylden mark i august
og jeg får lyst til at vække dig.

Men jeg lader være
og kigger på din vejrtrækning.

På væggen danner solen et forvrænget vindue,
jeg tænker jeg kunne tegne det.
Jeg ved ikke, hvad klokken er,
men det lyder som om den er omkring otte.

Søndag morgen på bare tæer
på brosten gennem Stockholms gader,
mens jeg ligger her i Holbæk
med mit livs kærlighed.

Nydelsen er lige så vigtig som ydelsen.
I dag vil jeg nyde noget nyt.

Her dufter af ristet brød med marmelade,
– af barndom.
Ligesom de bare tæer i græsset
føles som evig barndom.

Du sover endnu.

Jeg kan se du drømmer.
Jeg lukker mine øjne
og går på bare tæer i græsset.