Vinni Gren Bonde

Kræften gjorde mig bevidst om min egen power. Jeg anede ikke, at jeg var så stærk. Jeg anede ikke jeg kunne, det jeg kunne.

Selv Morten – som kender mig ud og ind – var paf over, hvor ufattelig stærk og afklaret jeg var. Dels da jeg gik op mod hele lægestanden og sagde NEJ til kemoterapi, selvom jeg oplevede angst, og dels da jeg efter en kæmpe operation talte min krop rask – og i øvrigt klarede mig på panodiler (hvilket er helt surrealistisk, når man ved, hvilken operation jeg var igennem).

Nu kommer det fede: Det her er ikke fordi jeg er unik. Det her er noget vi alle kan. Vi skal bare lige opdage det. Du kan også!

Da jeg efter operationen havde så vanvittige smerter, at Kurts hjemmefødsel var en solbeskinnet gåtur gennem parken til sammenligning, var jeg ude af stand til at bede Gud om hjælp. Smerten og angsten var så udtalt, at jeg instinktivt talte til min krop.

Jeg takkede min tarm for at virke optimalt, tage næring til sig, finde sig til rette på sin ny plads inde i maven og skille sig af med det kroppen ikke skulle bruge. Takkede den, som om det allerede var sket. Jeg visualiserede blide farver lægge sig over tarmen, for at lindre den usigelige smerte. Det virkede prompte! Jeg var Ånd, der ‘stod’ ved siden af mig selv og talte til mit hylster (min krop), som en healer, skaber, tryllekunstner. Bød den det jeg ønskede og fik det. Jeg var ‘store mig’, der skabte med ord. I modsætning til bøn til en højere magt, hvor jeg gør mig selv til ‘lille mig’, og håber healing fra en højere magt (hvor man giver poweren fra sig).

Jeg har ikke bedt til Gud siden. Til gengæld har jeg, ved at åbne mit hjerte, forbundet mig til bevidsthed, Ånd, mit sande Selv. Her henter jeg kraften. Jeg venter ikke på nogen, eller noget, vil give mig af den. Jeg tror slet ikke på den form for Gud længere.

Vi skaber med vore ord og tanker. Med hensigten bag disse ord og tanker. Det gør vi alle hele tiden. Vi er bare ikke opmærksomme på det.

Jeg tror ikke på, jeg selv har valgt at få kræft, på sjælsniveau inden jeg kom herned. Sådan som man i New Age kredse taler om, hentet fra Østens mytisk. Men jeg fik kræft, og den kan meget vel være en del af programmeringen (læs David Iceks ‘The Trap’ eller ‘The Road Map’). Den kan også være hormonfølsom, kommet af gift i drikkevandet eller al den sindssygt meget stråling jeg har arbejdet i gennem 20 år i hhv. Nokia R&D og Københavns Lufthavne.

Det er ikke til at sige, hvad kræften kom af. Jeg er også ligeglad. Det er mere interessant at vide, hvordan jeg er kommet igennem den – ved at, som bisonokserne at vende mig op mod stormen – og kommet rask ud på den anden side. Ikke ved at gøre mig selv lille og håbe på lægers, healeres eller Guds mirakler, men ved at gøre mig selv stor og byde mine krop rask.

Når jeg kan, kan du også! Hvis du tror du ikke er stærk nok, så tro om igen. Du er powerfuld! Du er præcis så powerfuld, at hvis du tror du ikke er, så er du ikke.

Så vælg at være det.