Vinni Gren Bonde

Vinni's Verden

Posts Tagged ‘at slippe

Hvordan du undgår offerkøer græsser på din mark

Jeg har fundet ud af, hvordan offerkøer kan håndteres. Godt hjulpet på vej af James Altucher og min mand, som i øvrigt er uovertruffen mester i at håndtere disse offerkøer

 

Kender du typen, der dræner dig for energi, fordi vedkommende sætter sig selv i offerrollen og mener du skal lytte – igen og igen? Offerkoen, som ikke nøjes med at mærke smerten, bearbejde den og komme videre. Nej, ofret, som konstant vender tilbage til tragedier i fortiden og dyrker dem. Tilbage sidder du og føler dig totalt drænet, fordi offerkoen har ædt af græsset på din mark. Det er ikke til at holde ud! Her er måden at undgå det på.

Der er tre mulighed, har jeg fundet ud af….

1. Drop dem, ignorer dem

Det kan lade sig gøre med alle andre end familie og nærmeste kolleger, som vi begge i nogen form skal forholde os til.  Alle andre kan gå direkte ind under punkt 2 og 3.

2. Finde den skjulte gave

Når kollegaen lige overfor dig, for tiende gang, hælder vand ud af ørerne om svinet, der bollede uden om for otte år siden, og skred med hende moren til to med taljemål 34, så henvis til den skjulte gave. Bag enhver tragedie gemmer sig en skjult gave. Du anderkender tragedien, men henviser til et positivt udfald. Det kan hun ikke anfægte. Kom i øvrigt ikke med foreslag til, hvad denne gave kan være. Det skal hun selv finde ud af.

Hurtigt finder hun ud af, at hun ikke får det hun kommer efter og dropper det. I hvert fald efter et par forsøg.

3. Tal om noget andet

Det lyder banalt og er det. Det kræver øvelse og nosser. Kan fint tages i brug, når punkt 2 har været anvendt og offerkoen alligevel kommer retur.

Ovenstående kollega begynder igen at fable (nogle offerkøer giver ikke så let op – de er hårdt ramt af et meget gammelt og kedeligt indgroet mønster) og du taler om noget andet. Lad hende først tale ud. Kig på hende og hold tavsheden i 10 sekunder – helt uden at fortrække en mine. Det er sindssygt lang tid! Spørg så til hendes drengs fodboldtræning eller om hun er glad for sin nye bil.

Det kan være dybt pinligt. Men meget virkningsfuldt! Du viser jo at du gerne vil tale med hende. Bare ikke om det. Det er hendes adfærd du ønsker at undgå, ikke hende.

Jeg synes faktisk det er en sober måde at gøre det på. Jeg har endda oplevet, at det kan hjælpe offerkoen, til at komme ud af den dårlige vane og rolle. Nogle gange gør vi det jo selv: Fastholder os selv i et kedeligt mønster. Så er det kun godt, hvis nogen tør benytte ovenstående punkter. Det har jeg selv haft glæde af.