Vinni Gren Bonde

Vinni's Verden

Posts Tagged ‘folk spørger

Du skylder ingen forklaringer!

Fortæl gerne – forklar aldrig.

Når du forklarer, forsvarer du dine valg – hermed inddirekte dine værdier – og så har du allerede tabt…

Andre mennesker skal ikke have dine forklaringer. De kan eventuelt få besked – hvis du synes – det er noget andet.

Oplever du deres undren, så lad det blive ved det. Smil, ti og lad være at (for)svar. Det de undrer sig over, handler om noget inde i dem. Fordi de måske har andre værdier. Eller, fordi de måske ville ønske de selv turde træffe samme valg.  Det handler slet ikke om dig. Forklaringer vil blot få dig til at føle, at du skal forsvare, hvem du i virkeligheden er. Og det er det samme som at hige efter deres accept. Gå endelig ikke den vej.

Hvis nogen spørger direkte, om der er en forklaring på dette eller hint, kan du vælge at svare: “Ja, det er der”. Og så ikke sige ét ord mere. Det afstedkommer måske en rungende tavshed. Den er til din fordel.

Vi skal ikke forklare, hvem vi er. Vi skal stå ved, hvem vi er.

Written by Vinni Gren Bonde

november 21, 2012 at 12:18