Vinni Gren Bonde

Det er som om flere og flere kvinder omkring mig slår sig i tøjet. De tåler ikke at arbejde længere. De er typisk mellem 50 og 65, har taget deres tørn og er i dag mere eller mindre udbrændte. Og de kan ikke bare sige op, for hvor skal pengene så komme fra?

Arbejdsmarkedet er citronen, der ikke kan presses mere ud af

Arbejdsmarkedet er mere presset end nogensinde. Folk farer rundt og genererer flere opgaver end de løser. Arbejdsmarkedet er maskulint. Man måles og vejes (og findes for let) og det tåler feminine kvinder ikke.

Modne kvinder kan noget de unge ikke kan

Kvinder er kreative sjæle. De modne kvinder kan noget, de unge ikke kan. Men det kræver en ro. Den ro får de ikke. Det er en skam, for hvis de fik det ville de sprudle og resultaterne tale for sig selv. Men det er virksomhederne ganske enkelt ikke gearet til, de tænker i tid og tænker linært. Optimering. Også virksomheder inden for såkaldte ‘omsorgsstillinger’.

Stresset kvinde = stresset familie

En fyr Morten følger, er for tiden i færd med at overbevise sin kone om, at hun ikke behøver at arbejde og tjene penge. Hun kan gå hjemme og passe Hjemmet. Familien. Så kan han tjene pengene. Så er der ro i familien. For, når der er ro på mor, så spreder det sig som ringe i vandet – i familien. Er stresset mor giver en stresset familie. En rolig og glad mor giver en rolig og glad familie.

Dette gælder også kvinder, som er singler eller kvinder uden børn!

Kvinde-kroppen siger fra overfor arbejdsmarkedet

Jeg er dybt lykkelig for, at jeg sagde mit job op for 10 år siden. Det har jeg ikke fortrudt et sekund! Jeg er dybt privilegeret, at jeg er gift med en mand, der foreslog jeg skulle gå hjemme – og som tjener en løn, der gør det muligt for os. Da jeg var i 20’erne og 30’erne var det fedt at arbejde. Jeg elskede det og har haft fede jobs. Men omkring de 40 år skete der noget. Kroppen sagde fra.

Hjemme kan jeg lave kreative sysler og varetage hjemmet (knokle!) uden kroppen reagerer, fordi jeg er i mit rette element. Jeg er chefen, planlæggeren og udføreren på én og samme gang. Er jeg lav i energi en dag, tager jeg den med ro. Bager snegle. Sover.

Jeg føler med de kvinder, som knokler røven ud af bukserne på job og hver dag kommer hjem og sover på sofaen, fordi de er fuldstændig udkørte. Jeg føler med de kvinder, som har taget skade af arbejdsmarkedet og som slås for at få pension. En pension, som efterhånden er forsvundet.

Alle kvinder bør have valget om at gå hjemme – også dem uden børn!

Det var da ikke det, der var meningen!? Eller var det? Har de alligevel fat i noget, i de lande langt sydpå, hvor kvinden går hjemme? Vi har fået at vide, at det er kvindeundertrykkende. Men, hvis vi spurgte dem, gad vide hvad de så ville svare?

Der er ikke meget velfærd over det her. Det er stensikkert. Og børnene betaler en overordenlig høj pris!

Alle kvinder burde have muligheden for at gå hjemme. Uden at blive kriminaliseret af systemet. Uden at skulle forklare sig.

Kvinder, der har taget varig skade af stress, er ikke en skid værd i samfundet – eller i det hele taget. Var det ikke bedre at vi passede bedre på disse kvinder og lod dem være kvinder – i stedet for at forsøge at presse dem ind i en syg skabelon de ikke kan være i?