Posts Tagged ‘mit univers’
Jazz og knækprosa er det samme
Samtaler mellem venner er ikke skriptet, hvorfor skulle det være mellem musikere?
Det er derfor jeg elsker jazz. I en quartet kan de være enige om, at samtalen skal være orange. Det er emnet. Derudover er der frit slag, oftest noget med at man taler på skift, mens de andre holder sig i baggrunden og lytter. Som en gammel vennegruppe bliver denne quartet godt samspillet over tid.
Er det skriptet, som fx i et symfoniorkester, er vi ovre i en tale og ikke sam-tale. En tale er noget andet. Den har sin værdi. Her kan emnet være så vel forberedt, at der er argumenter, eksempler og gentagelser herpå. Mange mennesker elsker disse gentagelser.
Jazzen er mere levende og dynamisk. I samtalen opstår der vinkler på emnet orange, som ikke var forudset. Som rykker ved os. Musikerne flytter sig fra teknisk kunnen til kunst. Og jeg taler ikke nødvendigvis om ‘fri jazz’, der for mange virker roddet og stressende. Nej, lyt på vores egen Snorre Kirk og hans quartet. Rolige, hyggelige standards, hvor samtalen ikke er skriptet.
Jeg tror det er derfor jeg siden jeg var teenager har skrevet prosadigte (og lyttet til jazz). Her skriver jeg ord, der gror. Bogstaverne er enige om et overordnet emne, men de vil alle høres, og mens én taler rykker de øvrige i baggrunden for en tid. Jeg ved aldrig på forhånd, hvad der opstår.
Når jeg skriver et blogindlæg er det skriptet. Når jeg skriver prosadigte er der intet skript, og jeg rykker mig fra skriveteknisk formåen over i kunst.
Så på sin vis er jazz og knækprosa det samme, bare forskellige udtryk. Et univers jeg hele livet har bevæget mig i.
