Vinni Gren Bonde

I dag var jeg til begravelse. En kollega havde valgt at begå selvmord. En kvinde i begyndelsen af 40’erne. Smuk, klog og fagligt højt respekteret. Selvmordet kom bag på de fleste. “Hun var jo så stærk”….

Begravelsen fik mig til at tænke over temaet “selvmord”. Nogle æder et glas piller, når de ønsker at checke ud. Andre hænger sig og atter andre søger hjælp hos DSB. Uanset metode er der nogle der skal finde den døde. Der er efterladte. Mennesker der bliver kede af det og som føler frustration, vrede, sorg og skyld over, ikke at have kunne redde vedkommende der forlod denne verden.

Er selvmord udelukkende en egoistisk handling? Eller, er der tale om at finde en vej hjem, på anden vis end den socialt acceptable?

Er der tale om opgivelse eller måske overgivelse?