Posts Tagged ‘rigdom’
Frihed koster
Hvis vi føler vi ikke har tid nok til livet – ja, så er der mulighed for at få det. Der findes nogen, som intet valg har. Den er jeg med på. De fleste i DK har dog muligheden. Det er et valg!
Der står ingen steder skrevet, at vi skal have to biler, to ferier årligt, nye smartphones, store fladskærms TV og MAC books, nyt fremstillet tøj og tasker, og café ture med veninder og frisørregninger på 4700 kr fire gange om året.
Det ER muligt at leve på anden vis, så der er masser af tid. Til at lave alt det man vil. Til ingenting.
Det er helt rigtigt, at to jobs ofte kræver to biler. Foruden nyt tøj (uniform til kontoret) og en hvis standard af sko og andre accessories. Det koster. Men det er et valg! Ingen tvinger os.
Man kunne vælge, at den ene droppede arbejdet og gik hjemme. Det ER muligt. Man kunne vælge, at begge droslede ned. Arbejdede mest hjemmefra. Der er flere modeller.
Det kan betyde en billigere bolig, nøjes med én bil (hvis en bil overhovedet er nødvendig), og dyre vaner med at gå ud, købe nyt tøj, møbler, smykker og ligegyldige krims krams ting til hjemmet. Det kan betyde man må vinke farvel til Svanekøkken og kun give fødselsdags- og julegaver til sine børn, ingen andre.
Bliv bedste-ven med Matas Striber. Droppe vin, cigaretter, parfume og lån bøger på biblioteket fremfor at købe i Bog&Idé. Spis grahamsboller til aftensmad to gange om ugen. Spis havregrød om morgenen.
Det er udelukkende et valg …
Frihed koster. Uanset, hvad frihed er for den enkelte. Træf det valg, som virker for dig. Lev lykkeligt.
