Vinni Gren Bonde

I går var jeg til en rund fødselsdag og hørte to af gæsterne tale sammen. Den ene sagde til den anden:

En pessimist er en optimist med erfaring!

De begge lo. Jeg tænkte: Ha ha den var da meget god. Og lidt efter: Hov, er det ikke omvendt? At en optimist er en pessimist med erfaring?

En anonym blev engang citeret for at have sagt:

Jeg har haft en masse bekymringer. Det var dog de færreste der blev til noget.

For det er jo netop sådan, at vi mennesker er gode til at bekymre os. Nogle bedre end andre. Og det er i den grad spild af tid at bekymre sig. For bliver bekymringen til noget, var der jo ingen grund til at have taget sorgen på forskud. Så kunne man have nydt den gode tid ganske bekymringsløst og sorgløst og dernæst løst problemet i det tempo problemet valgte at vise sig. Problemet bliver jo næppe mindre af, at vi på forhånd har valgt at bekymre os om det.

Bliver bekymringen ikke til noget, har det i sagens natur været fuldkommen spild af god tid og energi at have bekymret sig. For der kom jo ikke noget problem i den anden ende. Andet end bekymringen selv! Og er vi bekymrede og pessimistiske kan vi blot risikere en selvopfyldende profeti. Og på den måde kan vi selv føde det ene problem efter det andet, som aldrig ville have vist sig, om blot vi havde valgt optimismen som udgangspunkt.

Som Wayne Dyer siger

What you focus on will expand (Det vi fokuserer på, fylder/ udvider sig).

Nogle mennesker siger “Jeg er født optimist”. Det tror jeg vi alle som udgangspunkt er. Pessimisme er en af de mange kedelige ting vi i opvæksten lærer. Endnu en af de mange ting der forurener vores filter. Jeg tror folk der omtaler sig selv som fødte optimister, blot er bedre til at vælge at være optimistiske. Med gode resultater til følge. Hvilket blot fordrer endnu mere positivisme.

Optimismen kender ikke til bekymring. Og en optimist kan være en pessimist med erfaring. En person, der har erfaret, at pessimisme (og bekymring) ingen lunde betaler sig og derfor valgt at blive optimist.