Vinni Gren Bonde

De mennesker vi møder i vore liv, møder vi af en grund.

Det kan muligvis være svært at se, at den falske chef, der lyver for at få likes, skulle være et menneske du selv har tiltrukket. Du vidste jo ikke han var sådan, da du tog jobbet.

Eller, at din mands ekskone skulle være et element du selv har tiltrukket på et dybere plan. Virkelig? Hende, det ubevidste menneske, som udviser ondskabsfuld adfærd overfor dig, fordi hun selv indeholder utilfredshed og smerte. Som sviner dig til ved at sige noget modbydeligt og uforskammet, meget hurtigt og meget højt. I en så-fik-du-den! stil. Der-var-jeg-hurtig-så-jeg-vandt agtigt … Seriøst?

Hvis vi lige vælger at godtage idéen et øjeblik, så rummer den uanede potentialer.

Træk vejret dybt og nyd at være en andens spejl, så vedkommende bedre kan se sig selv.

For det er præcis det vi er. Vi er alle spejle. Og jo renere vi er – jo mere spejlet er pudset – dets bedre kan andre se sig selv i det. Og det er jo ikke sikkert de kan lide hvad de ser. Tænk på det.

Det er ikke sikkert vedkommende er så bevidst om, at det er ham selv han ser. Ikke lige nu. Det ændrer ikke noget. Så længe du bliver i din cirkel og bevarer roen, og venligheden, oplevelsen til trods, så har du gjort dit arbejde. Den andens skyggearbejde kan du ikke gøre for ham. Det må han selv gøre – når han er parat. Det gælder os alle.

Livet har skænker os en fantastisk gave her. Og vi styrer selv, om vi vil åbne denne gave.