Posts Tagged ‘vilje’
Jorden kalder
Nogle mennesker mener de har særlige evner samt adgang til de højere magter. Det er dejligt.
Jeg kendte en skæppe skøn kvinde, der fortalte mig ting om, hvad dem “på første sal” havde af beskeder til mig. Jeg tog det alvorligt og lyttede. Jeg mærkeder efterfølgende godt efter i mig selv og træf beslutninger herud fra. Nogle af hendes råd var gode og rettede mig efter dem. Andre fandt jeg mindre gode og undlad at handle efter dem. Noget inde i mig, sagde nemlig noget andet, end det der blev sagt inde i hendes hoved.
Konsekvensen var at kvinden blev sur. Hun sagde, at hun ikke ville spilde sin tid på mig og være til grin, når jeg sådan valgte at handle efter egen vilje fremfor hvad hun havde givet mig af beskeder. Jeg var paf. Jeg lod hende tale og få luft, for hun var tydeligt oprørt. Hun sagde hun fremover ikke ville lave clairvoyancer på mig, for det var jo spild af hendes tid – og jeg kunne åbenbart ikke tåle dem.
Venskabet mellem os tog skade. Jeg skulle ikke have takket ja til hendes tilbud om “hjælp” til at begynde med.
I dag ved jeg at jeg gjorde klogt i at følge min egen vilje og meninger om, hvilke beslutninger jeg skulle træffe, for mig selv og mit liv. Selfølgelig. Det er nok logik for de fleste. Men længe var jeg faktisk i tvivl.
Hvis nogen fortæller dig, hvad dem på første sal siger om dig, er der overordentlig grund til at være på vagt. Andre kan umuligt vide, hvad det rigtige for dig er at gøre. Kun du ved det. Det er i orden at spørge andre til råds, eller sparre med omverdenen. Men det er dig selv, der i sidste ende skal træffe dine beslutninger. Også selvom disse måske afviger fra, hvad andre har rådet dig til. Og bliver en “rådgiver” sur eller fornærmet over, at du vælger at handle udfra, hvad der for dig føles rigtigt, er der dobbelt grund til at være på vagt. Så er der simpelthen tale om en, der har mistet jordforbindelsen.
