Vinni Gren Bonde

Vinni's Verden

Efterårets mørke er den dybe ro, den fløjsbløde stemme

leave a comment »

Regn, gråvejr og mørke. Det kan noget!

Jeg elsker sol, tag ikke fejl af det. Alt er ligesom bare smukkere i solskin. Kanstenen, bussen, menneskene – alt!

Mørket er dog en beroligende og tryg stemning inde i mig. Mørket er det velkendte slumretæppe jeg putter mig i, som siger jeg ikke skal forholde mig til noget. Jeg skal bare være. En lang gråvejrsdag med regn kan have samme effekt på mig, eller rettere lignende effekt. På sin vis rensende og healene – på én gang.

Det er dejligt med både lys og mørke. Efter en tid med det ene, mærker jeg min krop kalde på det andet. Eller også er det det andet, der kalder på min krop. Måske er det faktisk to sider af samme sag.

Da mine børn gik på en Rudolf Steiner skole, lærte de om, hvorledes stemningen inde i os ændrer sig, i takt med vejret ændrer sig. Lærerne havde læreruddannelse fra Steiner seminar, og var opmærksomme på, hvordan eleverne kunne ændre adfærd, i takt med vejret ændrede sig. Det var noget lærerne havde med in mente, når de observerede eleverne og deres trivsel.

Tænk, hvis vi alle lærte om den slags og faktisk brugte den viden. På arbejdspladser og i familier. På sin vis lever og arbejder vi jo, hver dag året rundt, på præcis samme måde. Det er faktisk unaturligt. Og sådan levede vi ikke for 200 år. Det var noget, der ændrede sig, da industrialiseringen kom til.

Vi alle ved godt, at det er normalt at sove mere om vinteren, for vi bliver ganske enkelt mere trætte. Men, hvad hvis der er mere i læren om, hvordan årstiderne påvirker os?

For 200 år siden, ude på landet i Danmark, levede vi i tråd med naturen. Nu lever vi i en anden tråd (wi-fi, mikrobølger, LED lys).

Jeg nyder mørket. Inde og ude. Og jeg kan finde på at gå i seng klokken 20:00 om vinteren. Det samme kan Morten.

Noget af det smukkeste, som resonerer med denne mørke stemning, er at lytte til Københavns Drengekors album ‘Årets Krans’ Vol. 2. Det anbefaler jeg varmt, hvis du har brug for at tune ind på efterårets mørke og blive fortrolig med det.




Discover more from Vinni Gren Bonde

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

Written by Vinni Gren Bonde

oktober 22, 2026 hos 12:49

Skriv et svar