Vinni Gren Bonde

Danskerne hader deres job

Cirka 50% af danskerne hader deres job. Dertil kommer alle de, som er udbrændte, stressede og på anden måde nedslidte.

Der er noget vi gør galt. Arbejdsmarkedet er dybt presset og selv i ‘små’ jobs oplever folk at blive mast.

Det kan være svært at gøre noget ved arbejdsmarkedet, for os almindelige mennesker – med mindre vi presser tilbage via vores valg. Måske vi skulle vælge noget andet?

Vi lærer vi skal have ‘succes’

Vi alle har lært, at succes er at få en god udannelse, så vi kan få et godt job, købe en bolig, få børn, biler og ferier. Alligevel er så mange mennesker trætte og u-glade. De dulmer sig med teknologi og rødvin, glor på bedøvende underholdning og ghoster folk.

Er det hyggeligt? Var det virkelig det vi skulle bruge hele vores barndom og ungdom på at opnå?

Tænk, hvis vi lærte, at det skal være hyggeligt

Tænk, hvis vi lærte børn og unge, at det godt må være hyggeligt – det der liv noget. Også jobbet. Hvad nu, hvis vi gør det klart, at det er vigtigt at vælge et hyggeligt liv, fremfor et ‘succesfuldt’. At vælge med hjertet fremfor det vi programmeres til (at tro), er et godt og succesfuldt liv. Hvad nu, hvis succes rent faktisk = høj hyggefaktor?

Hvad ville det betyde for de valg vi træffer tidligt i livet? ‘Tak for lønforhøjelse chef, men hvad med hyggen? Jeg vil hellere have fri hver onsdag.’

Det vil naturligvis kræve, at vi stopper op og mærke efter. Det er sjovt nok noget børn er født til mestre, og som vi voksne ødelægger for dem tidligt, fordi vi tvinger dem over i at ‘bruge hovedet’. Og, hvad er der kommet ud af det?

Det er i pauserne hyggen opstår

Det er mellem noderne musikken opstår. Det er mellem bevægelserne dansen former sig. Det samme gælder livet. Det er i pauserne hyggen opstår – eller rettere sagt: Det er i pauserne livet opstår.

Det var hyggeligt engang

Vores mødre og bedstemødre gik hjemme (eller arbejdede fire timer dagligt). Der var ikke mange penge, men der var ro i familien. Mor var hjemme, når børnene kom fra skole. Syltetøjsmadder på køkkenbordet. Der var tid. Opmærksomhed. Det var hyggeligt. Og det var trygt trygt trygt for de børn. Trygge børn = glad mor. Glad mor = glad far. Glad far = glad familie = hyggeligt!

Jeg er varm fortaler af det frie valg. I dag har kvinderne ikke noget valg. Det er umuligt at få et halvdagsjob, med mindre vi taler flexjob. Grundet det vi lærer (hjernevask), har vi gældsat os tidligt i livet, så der ikke er råd til at mor kan gå hjemme.

De fleste mænd – maskuline mænd – ville elske roen i familien, og i deres kvinde, hvis hun kunne gå hjemme. Det vil give dem ro til at passe deres job, uden dårlig samvittighed, for hjemmet er der styr på.

Presset familie – pressede bedsteforældre

I dag er det almindeligt, at en familie er så presset, at den ikke kan klare sig selv, men skal have hjælp af bedsteforældre til at hente børn og lave mad. At gøre det i ny og næ kan være hyggeligt. Men er det kalender-sat, for at en familie kan hænge sammen, er der jo noget galt!

Det er ikke rimeligt at bede bedsteforældre om det. Det er ikke deres job. De har deres liv og har i øvrigt ikke de samme kræfter længere.

Vi får børn sent i dag, bedsteforældre er gamle. Det er dem der har brug for hjælp, ikke omvendt. Eller, sådan burde det være.

Endnu en falliterklærling i det moderne liv.

Familien blev ødelagt, da kvinderne kom på arbejdsmarkedet

Vi er de eneste, der kan ændre livet, så det (igen) bliver hyggeligt.

Enhver, der kender mig ved, at jeg ikke er traditionalist, som mener alt i gamle dage var godt. Men lige her, hvad angår arbejdsmarked versus familie, så er der i den grad noget, der er gået galt. Og skal vi finde svaret og løsningen, skal vi kigge på dengang kvinder kom på arbejdsmarkedet – og tiden før det.

Jeg fejrer aldrig ‘Kvindernes kampdag’, for jeg mener det er ét stort svindelnummer! Endnu et. Kvinderne kom ud til lortejobs (fabrikker), havde stadig alle de huslige pligter i hjemmet, fik dårlig løn og familien betalte prisen. I sær børnene.

Svindelnummeret blev solgt som, at kvinden ikke skulle være sin mand underdanig og skulle have lov at tjene sine egne penge. I virkeligheden var det en metode til at flå endnu flere penge fra os. Genialt solgt og folk hoppede lige i med begge ben.

Kvinden blev presset ud i et maskulint arbejdsmarkedet, hvor hun kun kunne klare sig, ved at tilegne sig maskulin energi – for hun skulle jo ud at kæmpe mod mænd på mænds vilkår. Kvinder i jakkesæt, hårde kvinder med maskulin kropsholdning, gang og tale.

Resultatet blev en kvinde ude af sync, en mor ude af sync, en familie ude af sync. Et samfund ude af sync.

Er det hyggeligt?

Mænd er skabt til arbejdsmarkedet – kvinder er skabt til hjemmet

Bemærkelsesværdigt mange kvinder i min alder ville gerne stoppe med at jobbe. De orker ikke mere. Gider ikke mere. Karriere kan stikkes skråt op, de er ligeglad med den. De har været der, eller også har de aldrig været der. Deres kroppe er syge og de lider under det pressede arbejdsmarked, som den feminine energi ikke er skabt til.

De vil så gerne bare have lov at være i Hjemmet (børn eller ej), passe dette hjem, sig selv, nusse, høre musik, male, læse, skrive … lave mad til deres elskede familier og venner, hygge om manden, gå lange ture, passe haven og lære noget nyt. Et kursus måske?

Den feminine energi: Kvinder er i ‘alle rum’ på én gang. Mens de samtaler med en veninde, hører de børnene i baggrunden – og hører det snart går galt – mens de holder øje med parret ved siden af, som har en konflikt, som hun mærker snart eksploderer.

Den maskuline energi: Mænd er i ‘ét rum’ ad gagen. De lægger overhovedet ikke mærke til det kvinden lægger mærke til. Det går hans næste totalt forbi.

Det ene er ikke bedre end det andet, vi er bare forskellige – og af en grund. Det er naturen, det er smukt, det er perfekt. Men arbejdsmarkedet er lavet til den maskuline energi, ikke den feminine. Heller ikke engang ‘omsorgsjobs’. De er sat i en ramme, der er dybt maskulin.

I 20erne og 30erne kan kvinden måske klare det, men i 40erne går det typisk galt. Så kommer den første stress.

Kvinden er skabt til at gå hjemme. Børn eller ej. Eller i det mindste arbejde på stærkt nedsat tid, i stillinger hvor hendes feminine energi (væren i ‘alle rum’) er en fordel (ej at forveksle med ‘blæksprutte-stillinger’).

Lad nu være at presse kvinden til at blive mand! Vi ødelægger hende og hele familien ved at gøre det.

Manden – derimod – er hjemmets beskytter (ej at forveksle med ‘overhoved’). Manden sætter rammen, kvinden udfylder den. Det er ikke at være sin mand underdanig at gå hjemme og ‘udfylde rammen’. Nej, det er en del af fortællingen i svindelnummeret at tro det. Det er stikmodsat: Det er en ære at få lov at gå hjemme. Det er et privilegie. Det er høj-status! For kvinden og for manden.

Få arbejdsmarkedet tilbage i sync

Det skal være hyggeligt. Vi må have gang i pauserne. Lære børn og unge at vælge med hjertet, vælge pauserne. Kun på den måde giver vi push-back til et syg arbejdsmarked, der er helt ude af sync.